Lidt mere Umbraco omtale i Version 2

tirsdag, 23. februar 2010 - 10:38 af Anders Lund

Her kan du læse lidt om hvordan den etablerede CMS-platform Sitecore, ifølge analytikere, er en smule truet af Umbraco’s produkt og fremgang.

Samtidig kom det i slutningen af januar frem, at Microsoft har valgt at satse på Umbraco som platform til det meget omfattende og velbesøgte udvikler-site ASP.NET. Endnu en fjer i hatten til Umbraco, og samtidig har MS også stillet udviklingsbistand til rådighed for Umbraco:

Derfor har Microsoft sat sit “performance lab,” et hold af trænede udviklere, til at give ydelsen i Umbracos open source-kerne et ekstra spark. Det er især i forhold til skalering, hvor det går fint op til 100.000 dokumenter, men hvorefter Umbraco løjer lidt af.

»Det er en snabel ned til nogle hardcore-dataloger. Det ville vi ikke have nogen chance for at have råd til,« forklarer Niels Hartvig.

Den nye mega-bruger af Umbraco ser han som endnu en anerkendelse af forretningsmodellen i hans snart fem år gamle firma.

Umbraco webshop-platform til Sony Music Danmark

fredag, 12. februar 2010 - 22:08 af Anders Lund

De sidste måneder har vi haft særdeles travlt! Midt i december 2009 fik vi en aftale i stand med Sony Music Entertainment A/S omkring udvikling af en generisk platform til deres webshops.

Kashmirs shop på sonymusicshop.dk

Kashmirs shop på sonymusicshop.dk

Det var fra starten tydeligt at vi havde særdeles travlt. Kashmir skulle udgive deres længe ventede album “Trespassers” d. 1. februar 2010 og Sony’s shop til online salg af Kashmirs materiale skulle være online her. Det kom til at kræve en jul uden ferie og en ordentlig bunke overarbejde i januar – men det lykkedes og både Sony og vi er meget glade for resultatet. Står du og mangler “Trespassers” eller andet med Kashmir? Skynd dig forbi Kashmir shoppen!

Læs mere…

Nyt ansigt hos Lund & Andresen IT

lørdag, 6. februar 2010 - 23:33 af Anders Lund

Den 1. februar 2010 startede Milos Kulas i 20 ugers praktik her i Lund & Andresen IT. Milos studerer til IT-ingeniør på Syddansk Universitet og som en del af uddannelsen skal man i praktik på 5 semester.

Milos kom til os i slutningen af december for at høre om mulighederne. Vi syntes selvfølgelig straks at det lød som en god idé at kunne give Milos noget faglig udfordring og noget erhvervserfaring, samtidig med at han kan hjælpe os med vores mange udfordringer. Så endnu en arbejdsplads er nu blevet etableret på kontoret i Dronningensgade – nu er der altså heller ikke plads til flere!

Velkommen til, Milos! :-)

De store bruger også Umbraco

tirsdag, 12. januar 2010 - 20:57 af Anders Lund

I dag, d. 12. januar 2010, er der offentliggjort en artikel på Version 2. Deri kan man læse hvad vi har vidst i et stykke tid: Umbraco har vind i sejlene… :-) Læs mere…

Umbraco referencer – 2. halvår af 2009

tirsdag, 29. december 2009 - 11:36 af Anders Lund

Det sidste halve år er der sket rigtig meget på Umbraco fronten hos LAIT. Efter at have gået “all-in” omkring Umbraco for ca. 1½ år siden, kan vi nu konkludere at det var det helt rigtige valg. Både for os som leverandør, men bestemt også for vores kunder der nyder godt af bedre løsninger.

Umbraco har i den grad vist sig som værende en fleksibel, brugervenlig og stabil platform og vi mærker på markedet og efterspørgslen, at vi bestemt ikke er de eneste som er begejstrede for systemet.

Her følger et tilbageblik på hvad vi konkret har arbejdet med de sidste 6 mdr.

Læs mere…

Morten Askholm i Fyens Stiftstidende

mandag, 12. oktober 2009 - 16:15 af Anders Lund

Her i dag, mandag d. 12. oktober 2009, bragte Fyens Stiftstidende en artikel om vores nære samarbejdspartner Morten Askholm fra Crevato. Læs mere…

CO2-neutral hosting hos LAIT

fredag, 11. september 2009 - 0:47 af Anders Lund

Det er ingen hemmelighed at internettet i den grad har medført et øget strømforbrug verden over. De gigantiske datacentre og de mange computere der står tændte hos brugerne over alt, kræver selvfølgelig noget energi. Energien kommer i form af strøm og en stor del af strømmen kommer fra kulfyrede kraftværker som lukker en masse CO2 ud. Ingen CO2 er et relativt nyt dansk initiativ der via indkøb af CO2-kvoter neutraliserer denne CO2-udledning.

Lund & Andresen IT er netop sprunget med på vognen og er blevet CO2-neutrale. Læs mere…

Ny medarbejder hos Lund & Andresen IT – Velkommen til Christian

onsdag, 2. september 2009 - 12:16 af Anders Lund

Vi har heldigvis travlt her i Lund & Andresen IT – for travlt og det skal der gøres noget ved. Derfor glæder det os at kunne præsentere Christian Munch Eriksen som ny medarbejder. Læs mere…

Janus Boye’s Web CMS shortlist 2009 – Umbraco CMS i det fine selskab!

torsdag, 13. august 2009 - 8:57 af Anders Lund

I går publicerede Janus Boye en blogpost: Who should be on your CMS shortlist?. I modsætning til så mange andre inden for CMS-branchen arbejder Janus hverken som leverandør eller sælger af CMS’er, men bl.a. som uafhængig analytiker af CMS-verdenen.

Set i lyset af denne uafhængighed, glæder det mig derfor at se Umbraco optræde på Janus’ liste over CMS’er man bør kigge nærmere på… Læs mere…

Så kom listen over Umbraco Certified Solution Providers online…

torsdag, 16. juli 2009 - 16:18 af Anders Lund

Efter at have fået øjnene op for Umbraco i 2008 blev det hurtigt klart at målet måtte være at få Lund & Andresen IT til at blive Umbraco Certified Solution Provider. Det blev vi også hurtigt, og nu har holdet bag Umbraco så offentliggjort listen af Umbraco Certified Solution Providersumbraco.org.

Vi er stolte og glade for at være med i det fine selskab :-) Læs mere…

← Forrige sideNæste side →