Nyt på medarbejderfronten
onsdag, 30. juni 2010 - 10:08 af
Anders Lund
VI har travlt, og der er sket ting og sager på medarbejderfronten. Vi kan byde velkommen til Nick Dahl Frederiksen, men må desværre sige delvist farvel til Rasmus Berntsen.
Vi får mange opgaver ind og er nu booket et godt stykke ud i fremtiden. Derfor har vi de seneste måneder overvejet at udvide medarbejderstaben. Vi kan derfor med glæde byde velkommen til Nick Dahl Frederiksen.
Nick er startet så småt i dag, onsdag d. 30. juni 2010, og indtil d. 1. august vil Nick hjælpe os 3 dage om ugen. Denne ordning da Nick har nogen opgaver der skal afsluttes på sin gamle arbejdsplads. Fra d. 1. august forventer vi, at Nick fortsætter med “fuld gas” for LAIT.
Nick kommer med en baggrund som datamatiker, og vil især blive tilknyttet projekter omkring ASP.NET udvikling og Umbraco CMS udvikling.
Desværre har Rasmus Berntsen valgt at tage en overbygning til sin uddannelse som multimedie-grafiker. Desværre for LAIT, da vi dermed ikke kan nyde godt af Rasmus store arbejde, men det helt rigtige for Rasmus.
Rasmus stopper dermed som fuldtidsmedarbejder d. 1. august 2010, men fortsætter som studiemedarbejder alle de timer som studiet og SU-reglerne tillader.

Skriv en kommentar
Ingen Kommentarer
Skriv en kommentar: