lørdag, 27. februar 2010 - 19:38 af
Anders Lund
Gennem efteråret 2009 udviklede vi i samarbejde med Billedservice en ny hjemmeside. Alt det grafiske og indholdet har Billedservice selv lavet – og hold da op, jeg synes det er godt! En usædvanlig blanding af farver, billeder og indtryk har gjort Billedservice tilstedeværelse på WWW særdeles original.

Screendump af Billedservice
Hoved-websitet er udviklet på Umbraco CMS platformen, og hertil er der lavet en blog baseret på WordPress.
I løbet af de kommende uger udvider vi sitet med en kundesektion hvor Billedservice’ kunder kan logge ind og følge med i deres projekter.
Skynd dig forbi hjemmesiden og lær en masse om hvordan man kan præsentere sin virksomhed bedst muligt.
tirsdag, 23. februar 2010 - 10:38 af
Anders Lund
Her kan du læse lidt om hvordan den etablerede CMS-platform Sitecore, ifølge analytikere, er en smule truet af Umbraco’s produkt og fremgang.
Samtidig kom det i slutningen af januar frem, at Microsoft har valgt at satse på Umbraco som platform til det meget omfattende og velbesøgte udvikler-site ASP.NET. Endnu en fjer i hatten til Umbraco, og samtidig har MS også stillet udviklingsbistand til rådighed for Umbraco:
Derfor har Microsoft sat sit “performance lab,” et hold af trænede udviklere, til at give ydelsen i Umbracos open source-kerne et ekstra spark. Det er især i forhold til skalering, hvor det går fint op til 100.000 dokumenter, men hvorefter Umbraco løjer lidt af.
»Det er en snabel ned til nogle hardcore-dataloger. Det ville vi ikke have nogen chance for at have råd til,« forklarer Niels Hartvig.
Den nye mega-bruger af Umbraco ser han som endnu en anerkendelse af forretningsmodellen i hans snart fem år gamle firma.
fredag, 12. februar 2010 - 22:08 af
Anders Lund
De sidste måneder har vi haft særdeles travlt! Midt i december 2009 fik vi en aftale i stand med Sony Music Entertainment A/S omkring udvikling af en generisk platform til deres webshops.

Kashmirs shop på sonymusicshop.dk
Det var fra starten tydeligt at vi havde særdeles travlt. Kashmir skulle udgive deres længe ventede album “Trespassers” d. 1. februar 2010 og Sony’s shop til online salg af Kashmirs materiale skulle være online her. Det kom til at kræve en jul uden ferie og en ordentlig bunke overarbejde i januar – men det lykkedes og både Sony og vi er meget glade for resultatet. Står du og mangler “Trespassers” eller andet med Kashmir? Skynd dig forbi Kashmir shoppen!
Læs mere…
lørdag, 6. februar 2010 - 23:33 af
Anders Lund
Den 1. februar 2010 startede Milos Kulas i 20 ugers praktik her i Lund & Andresen IT. Milos studerer til IT-ingeniør på Syddansk Universitet og som en del af uddannelsen skal man i praktik på 5 semester.
Milos kom til os i slutningen af december for at høre om mulighederne. Vi syntes selvfølgelig straks at det lød som en god idé at kunne give Milos noget faglig udfordring og noget erhvervserfaring, samtidig med at han kan hjælpe os med vores mange udfordringer. Så endnu en arbejdsplads er nu blevet etableret på kontoret i Dronningensgade – nu er der altså heller ikke plads til flere!
Velkommen til, Milos!